Nu er jeg gået – hvorfor er jeg stadig følelsesmæssigt bundet
Du forstår det ikke. Du er gået. Du har truffet den nok sværeste beslutning i dit liv ved at forlade din psykisk voldelige partner. Så hvorfor har du det så ikke bedre? Jovist, du kan godt genkende, at du endelig føler, at du kan trække vejret dybere ned i din krop, og ja, der er en form for frihed, du mærker i ikke længere at skulle vejre stemningen eller gå på æggeskaller omkring din partner i din hverdag.
Men når den første frihedsfølelse og tankerne om “fuck, jeg er endelig ude af det, jeg er fri” har dæmpet sig, begynder savnet at snige sig ind på dig.
Hvorfor savner jeg min psykisk voldelige eks?
Hvorfor savner du noget, der ikke var godt?
Hvorfor savner du noget, der var usundt?
Hvorfor savner du noget, der gjorde dig så ulykkelig og konstant mindede dig om, at du ikke var god nok eller nok, som den du er?
Hvorfor dette savn? Og hvorfor denne angst, der nærmest ikke er til at holde ud at rumme i din krop? Angsten og savnet føles så overvældende, at det kræver alle dine kræfter ikke at tage kontakt, ikke lige at tjekke din eks’ Facebook-profil eller måske bare finde en eller anden lille åbning tilbage til den person, du lige har forladt. Hvorfor tænker jeg hele tiden på min eks?
Så kommer tankerne, grublerierne, der kører på højtryk.
Måske var det hele ikke så slemt.
Hvis jeg nu ikke havde sagt dette eller gjort dette, så kunne situationen have været anderledes.
Måske overdriver jeg det hele i mit hoved.
Det føles, som om du aldrig kan få ro på de her tanker. Ja, nogle gange føles det nærmest, som om du skændes med din eks over tidligere situationer, som du genafspiller inde i dit hoved igen og igen. Det kan næsten føles, som om du stadig er i parforholdet, fordi din eks stadig er så levende i dine tanker.
Du gruer måske for at lægge dig til at sove, fordi du ved, at det første, du tænker på, når du vågner, er din eks. Det er, som om du ikke kan få fred, og det kan føles, som om du er ved at miste grebet om dig selv.
Måske tænker du: “Hvis det er sådan her, jeg skal have det indeni, så kan jeg lige så godt gå tilbage til min eks, også selvom det ikke var et godt forhold for mig.”
Hvis du kan genkende dig selv i mine beskrivelser, og måske er det tanker, du går og har i din hverdag, så er det vigtigt for mig at sige, at det, du oplever, ikke nødvendigvis betyder, at du har truffet den forkerte beslutning ved at gå. Efter en psykisk voldelig relation kan der komme en periode, hvor kroppen og psyken stadig reagerer, selvom du fysisk er kommet væk fra relationen.
Når grublerier bliver en måde at forstå det, der skete på
En af de efterreaktioner, nogle mennesker kan opleve, når de forlader en psykisk voldelig partner, er det, man kalder rumination, altså grublerier, hvor tankerne bliver ved med at kredse om de samme situationer, samtaler og spørgsmål, uden at du føler, at du kommer tættere på et svar eller får den ro, du længes efter.
Det interessante ved rumination er, at det ikke nødvendigvis bare handler om, at du tænker for meget. Nogle gange kan grublerierne være et forsøg på at forstå noget, der har været svært at forstå.
Hvis du gennem længere tid har levet i en relation, hvor du hele tiden har skullet aflæse din partners humør, være opmærksom på stemninger, tænke over, hvad du sagde, hvordan du sagde det, hvad der udløste en reaktion, eller bagefter gennemgå konflikter for at finde ud af, hvad der egentlig skete, så kan det at analysere og overanalysere have været en måde at forsøge at skabe en form for sikkerhed på.
Måske har din hjerne lært, at hvis du bare forstår situationen godt nok, hvis du bare kan finde årsagen, hvis du bare kan gennemskue, hvad der skete, så kan du måske undgå, at det sker igen.
På den måde kan grublerierne faktisk have haft en funktion
Det, der engang måske hjalp dig med at navigere i relationen, kan derfor fortsætte, efter du er gået. Problemet er bare, at du nu forsøger at løse noget med tænkning, som ikke nødvendigvis kan løses gennem mere tænkning.
For du kan gennemgå den samme samtale igen og igen, og du kan finde nye forklaringer hver gang, men det betyder ikke nødvendigvis, at du kommer tættere på den ro, du leder efter.
Rumination eller bearbejdning – hvad er forskellen?
Her bliver det vigtigt at skelne mellem rumination og det at bearbejde det, du har været igennem.
For det er ikke nødvendigvis usundt at tænke over sin tidligere relation. Tværtimod kan det være en vigtig del af at forstå, hvad man faktisk har været udsat for. Når man har levet i en relation, hvor ens virkelighed, følelser eller oplevelser gentagne gange er blevet betvivlet, kan der være et reelt behov for at rekonstruere sin egen historie og begynde at forstå, hvad der egentlig skete.
Det er noget andet end at sidde fast i de samme spørgsmål uden at komme videre.
Måske begynder bearbejdningen derfor ikke med, at du skal holde op med at tænke på din eks. Måske begynder den med, at du langsomt opdager, hvad dine tanker forsøger at hjælpe dig med.
For måske leder du ikke kun efter en forklaring på, hvorfor din eks gjorde, som han eller hun gjorde. Måske leder du også efter en forklaring på, hvorfor du selv reagerede, som du gjorde, hvorfor du blev, hvorfor du accepterede så meget, eller hvad du kunne have gjort anderledes.
Måske er det netop her, det bliver vigtigt at begynde at undersøge, hvad der sker under alle tankerne. For når tankerne bliver ved med at vende tilbage til de samme situationer, kan det være et tegn på, at der er noget, som ikke kun forsøger at blive forstået, men også noget, der har brug for at blive mærket og bearbejdet.
Når tankerne fylder, og kontakten til følelserne bliver mindre
Når jeg møder klienter i min terapipraksis, kommer de blandt andet, fordi de oplever en form for fastlåsning i deres tankeproces. Ofte har det stået på i flere måneder, og de oplever ikke rigtig, at det letter eller bliver bedre. De kan have en oplevelse af, at tankerne bare bliver ved med at køre, selvom de egentlig længes efter at få ro.
Det, jeg hjælper mine klienter med, er derfor ikke at gøre grublerierne forkerte eller forsøge at få dem til at stoppe med at tænke over det, de har været igennem. Jeg hjælper dem i stedet med gradvist at komme mere ned i kroppen og udvikle deres kapacitet til at kunne være med det, de mærker, også når det er svært. Det kan være vrede, sorg, afmagt, savn eller andre følelser, som måske har ligget under overfladen i lang tid, men som det har været svært at give plads til.
Når man lever i en psykisk voldelig relation, kan man over tid og uden nødvendigvis selv at opdage det komme til at afskære sig fra sine egne følelser. Det kan være en måde at overleve i relationen på, fordi det ikke altid føles muligt eller trygt at mærke sin vrede, sin sorg eller sin afmagt, når man samtidig skal forsøge at få relationen til at fungere. I stedet kan fokus langsomt flytte sig væk fra en selv og over på partneren: Hvis jeg bare kan få min partner til at forstå mig, hvis jeg bare kan forstå ham eller hende bedre, hvis jeg bare kommunikerer på den rigtige måde, hvis jeg bare finder den rigtige måde at sige det på, så vil det måske endelig løse sig.
På den måde kan man komme til at bruge rigtig meget energi på at forstå og regulere relationen og sin partner, mens kontakten til ens egne følelser langsomt bliver mindre. Og det giver mening, for hvis dine egne følelser hele tiden bliver noget, der står i vejen for at få relationen til at fungere, kan det føles tryggere at analysere, forklare og forsøge at finde løsninger end faktisk at mærke det, der foregår indeni.
Derfor kan det også være en vigtig del af terapien langsomt at genopbygge kontakten til kroppen og følelserne. Ikke ved at presse følelserne frem, men ved gradvist at udvikle kapaciteten til at kunne være med dem, når de kommer. For nogle kan det være en vrede, der har været holdt tilbage i lang tid. For andre kan det være en dyb sorg eller en afmagt, som først bliver tydelig, når der ikke længere skal bruges så mange kræfter på at overleve relationen.
Fra tankernes cirkel til en bevægelse mellem tanke og følelse
Når vi begynder at kunne være mere med det, vi mærker, kan der også opstå en anden bevægelse i forhold til grublerierne. Vi tager stadig de situationer og genafspilninger, der kører rundt i tankerne, alvorligt, men vi begynder at forbinde dem med det, der sker i kroppen og følelsesmæssigt. På den måde kan det, der før kørte rundt i en cirkel, gradvist begynde at bevæge sig som et pendul mellem tanke og følelse.
Det handler altså ikke om at tænke mindre, men om at tænkningen ikke længere behøver at stå alene.
Over tid kan denne pendulbevægelse mellem tanke og følelse være med til gradvist at løsne op for den intense strøm af grublerier, fordi det, der tidligere kun blev forsøgt forstået gennem tankerne, også får mulighed for at blive mærket og bearbejdet i kroppen.
Måske er det netop her, noget begynder at ændre sig. Ikke fordi du endelig har fundet det perfekte svar på, hvorfor din eks gjorde, som han eller hun gjorde, men fordi du langsomt begynder at kunne være i kontakt med dig selv igen.
Majbritt Kristensen
Psykoterapeut MPF
