Individuel terapi for kvinder i parforhold med gamle relationelle sår
Du er i et kærligt forhold – men indeni føles det uroligt.
Du har mødt en partner, der vil dig.
En, der bliver. En, der ikke råber. En, der gerne vil skabe noget sammen med dig.
Og alligevel mærker du:
– usikkerhed
– tvivl
– uro i kroppen
– lysten til at trække dig eller overtilpasse dig
– tankemylder om, om noget er galt
I det ene øjeblik føler du håb.
I det næste får du lyst til at løbe.
Måske spørger du dig selv:
Hvorfor kan jeg ikke bare nyde det?
Når tryghed vækker gamle så
Hvis du tidligere har oplevet svigt, utryghed eller følelsesmæssig afstand i nære relationer, kan et sundt parforhold vække gamle reaktionsmønstre.
Din krop kan reagere, som om noget er farligt – selv når det, du står i, faktisk er godt.
Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Det betyder, at noget i dig har lært at beskytte sig.
- Forstå dine reaktionsmønstre
- Skabe mere ro i dit nervesystem
- Skelne mellem gamle sår og det, der faktisk sker nu
- Styrke din evne til at være i nærhed uden at miste dig selv
Hvordan gamle sår kan vise sig i dit parforhold
For nogle kvinder kan de gamle sår vise sig som jalousi, en stærk frygt for at miste eller et behov for konstant bekræftelse. For andre kan det komme til udtryk som følelsesmæssig afhængighed, en tendens til at tilsidesætte sig selv – eller det modsatte: at trække sig, lukke af eller skabe afstand, når relationen bliver for tæt.
Måske har du erfaringer fra en opvækst, hvor der har været psykisk utryghed, følelsesmæssig ustabilitet eller relationer, hvor kærlighed og frygt har været blandet sammen. Eller måske kan du genkende mønstre, der minder om en ængstelig eller undvigende måde at være i relationer på.
Fælles for disse erfaringer er, at de kan skabe en indre uro i et ellers trygt parforhold. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med din partner, men fordi gamle beskyttelsesstrategier bliver aktiveret, når nærheden føles vigtig – og sårbar.
I terapien arbejder vi med at forstå disse mønstre, ikke for at sætte dig i en kasse, men for at hjælpe dig med at skelne mellem det, der hører til fortiden, og det, der faktisk sker i dit forhold i dag.
Det kan terapien hjælpe dig med
I et individuel parterapi kan du blandt andet arbejde med:
I terapien får du mulighed for at blive klogere på de reaktioner, der opstår i dig, når du er tæt på et andet menneske. Måske oplever du, at dine følelser hurtigt svinger mellem håb og frygt, eller at du begynder at tvivle på både dig selv og forholdet, selv når der egentlig ikke er noget konkret galt.
Vi arbejder med at skabe mere plads til de ambivalente følelser, så du ikke behøver at handle på dem med det samme. I stedet kan du lære at være med dem, forstå dem og skelne mellem det, der stammer fra gamle sår, og det, der faktisk hører til i dit nuværende forhold.
Mange kvinder oplever også et konstant tankemylder, hvor relationen bliver analyseret igen og igen. I terapien undersøger vi, hvad der ligger bag behovet for at kontrollere og forstå alting med hovedet, og hvordan du kan finde mere ro ved at komme i kontakt med det, du mærker indeni – frem for kun det, du tænker.
Samtidig arbejder vi med dit selvværd og din evne til at tage imod kærlighed. Når du har lært, at nærhed kan være forbundet med smerte, kan det føles uvant – eller ligefrem utrygt – at blive mødt med omsorg. Her støtter jeg dig i gradvist at opbygge en indre tryghed, så du ikke hele tiden behøver at beskytte dig mod noget, der ikke længere er der.
Målet er ikke, at du skal blive en anden, men at du kan være mere dig selv i relationen – med tydeligere kontakt til dine behov, dine grænser og dine følelser. Så du kan stå mere roligt i dig selv, også når kærligheden bliver tæt.
Book din tid nu
Psykoterapi er god hjælp – find en ledig tid ved sende en mail eller send en sms til 41200317
Hvordan jeg arbejder i terapien
I terapien arbejder jeg med både dine relationelle mønstre, dine følelser og din kropslige oplevelse af det, du står i. Mit udgangspunkt er, at gamle sår ikke kun lever i tankerne, men også i kroppen og i de måder, du har lært at beskytte dig selv på i relationer.
Jeg inddrager blandt andet tilknytningsfokuseret udforskning, hvor vi undersøger, hvordan dine tidlige erfaringer med nærhed og kontakt kan præge dine reaktioner i dit nuværende parforhold. Samtidig arbejder vi med dialog med indre dele (parts work), så de sider af dig, der bliver bange, trækker sig eller tvivler, kan blive mødt med forståelse i stedet for kritik.
Når det er relevant, bruger jeg også gestaltinspirerede øvelser og følelsesfokuserede teknikker fra ISTDP til at hjælpe dig med at komme i kontakt med følelser, der kan være blevet holdt tilbage eller blokeret. Det kan være sorg, vrede, længsel eller frygt, som ikke tidligere har haft plads.
Arbejdet er kropsforankret, hvilket betyder, at vi løbende har opmærksomhed på, hvordan dine følelser viser sig i kroppen. Her kan metoder som desire mapping indgå som et redskab til at blive mere bevidst om dine behov, dine grænser og dine længsler – og hvordan de mærkes fysisk, ikke kun mentalt.
Samtidig rummer terapien også eksistentielle temaer som mening, valg, ansvar og identitet: Hvem er du i kærligheden? Hvad længes du efter? Hvad er vigtigt for dig at stå ved?
Jeg møder dig dér, hvor du er, med respekt for din kapacitet og dit tempo. Vi arbejder ikke med at presse dig hurtigere frem, end dit system kan følge med til, men med at skabe en tryg proces, hvor du gradvist kan få mere kontakt, klarhed og indre sammenhæng.
Det, du gradvist kan begynde at mærke
Efterhånden som vi arbejder sammen, vil mange opleve, at der kommer mere ro i relationen. Ikke fordi alle problemer forsvinder, men fordi du får en større indre stabilitet at stå på. Tankerne fylder mindre, og behovet for hele tiden at analysere eller kontrollere det, der sker mellem jer, begynder at aftage.
Du vil sandsynligvis også få en tydeligere fornemmelse af, hvad du selv har brug for – og blive bedre til at mærke dine grænser indefra, i stedet for først at opdage dem, når de er overskredet. Med tiden kan der opstå mere tillid til dine egne følelser, så du ikke konstant behøver at betvivle dem eller forklare dem væk.
For mange betyder det også, at frygten for at miste sig selv i nærhed bliver mindre. Du kan begynde at opleve, at det er muligt både at være forbundet med din partner og samtidig være i kontakt med dig selv.
Når du arbejder med dig selv i individuel parterapi, vil du langsomt opdage, at noget ændrer sig i måden, du er i kærligheden på.
Det kan være små, stille skift i din krop, dine tanker og i relationen til din partner. Forandringerne kommer ikke som et quick fix, men som en dyb modning, hvor du mærker, at din tryghed og selvfølelse vokser indefra og ud.
Book din tid nu
Psykoterapi er god hjælp – find en ledig tid ved sende en mail eller send en sms til 41200317
Og husk – Forandring sker forskelligt fra menneske til menneske. Nogle mærker skift allerede efter få sessioner, mens andre har brug for et længere forløb. Sammen finder vi det tempo og den ramme, der passer til dig.
Er individuel parterapi noget for dig?
Denne terapiform henvender sig til dig, der er i et parforhold, men som oplever, at der foregår en kamp indeni.
Du har måske svært ved helt at hvile i relationen, selvom din partner er kærlig og engageret.
Du ønsker ikke bare at ændre på det, din partner gør, men at forstå dine egne reaktioner, mønstre og følelser bedre.
Forløbet giver mening for dig, hvis du er nysgerrig på, hvad der sker i dig, når du bliver utryg, trækker dig eller begynder at tvivle, og hvis du længes efter at kunne være mere tryg i kærlighed uden at give afkald på dig selv. Det er også en hjælp, hvis du er åben for både samtale og en mere kropslig opmærksomhed på dine følelser og behov.
Denne terapi er derimod ikke det rette valg for dig, hvis du primært søger konkrete råd om, hvad din partner skal gøre anderledes, eller hvis du ikke ønsker at arbejde med dine egne reaktioner og indre mønstre.
Den er heller ikke for dig, hvis du leder efter et hurtigt quick fix, hvor uroen forsvinder uden at du selv behøver at engagere dig i processen.
Book din tid nu
Psykoterapi er god hjælp – find en ledig tid ved sende en mail eller send en sms til 41200317
Sådan foregår et forløb
Her får du et overblik over, hvordan et forløb typisk kan se ud, når du vil forstå dine mønstre, heale gamle sår og styrke tryghed og nærhed i dit forhold.
1. Indledende forsamtale – 90 minutter
For nye klienter starter vi altid med en udvidet samtale i et trygt rum, hvor vi gennemgår dit livsforløb og vigtige begivenheder, som kan have formet dine nuværende relationer.
Vi kigger blandt andet på:
Din opvækst og tilknytningsmønstre
Tidligere og nuværende relationer
Overlevelsesstrategier og følelsesmæssige mønstre
Hvordan din historie kan hænge sammen med det, du oplever i dag
De udfordringer, du oplever i dit nuværende parforhold
Hvilken støtte og hjælp du ønsker i dit parforhold
Vi taler også om dit overordnede ønske eller mål med terapien og mærker, om vi har god kontakt. Kemi og tillid er afgørende, når vi arbejder med sårbare emner som dit kærlighedsliv.
Herefter fortsætter forløbet i 60 minutters sessioner, hvor vi arbejder mere konkret med dine mønstre, dine følelsesmæssige reaktioner og din måde at være i nærhed på. Vi undersøger, hvordan du kan styrke kontakten til dig selv og skabe mere indre stabilitet, så du ikke behøver at reagere ud fra gamle beskyttelsesstrategier.
Alt foregår i dit tempo, med respekt for din historie og med fokus på at skabe mere tryghed – ikke på at presse forandring frem.
Hvor lang tid tager det – og hvornår mærker jeg forandring?
Et typisk spørgsmål, jeg får fra kvinder, der overvejer individuel parterapi hos mig, lyder sådan her:
“Hvor mange sessioner skal jeg regne med?”
Og det forstår jeg godt.
Du ønsker ikke at åbne op for noget så sårbart som kærlighed, gamle mønstre og relationelle sår uden at vide, om det er overkommeligt – i tid, energi og følelser.
Det ærlige svar er, at det er forskelligt.
Men her er, hvad jeg kan sige med hånden på hjertet:
De fleste kvinder, der starter i et forløb hos mig, mærker forandring allerede inden for de første 2-3 sessioner.
Det er dér, vi begynder at få kontakt til de mønstre, der har holdt dig tilbage i kærlighed – og det er dér, du begynder at mærke lettelse, større klarhed og håb for, hvordan du kan være nærværende i dit forhold uden at miste dig selv.
Nogle kvinder starter med 6-8 sessioner og oplever dybere lindring og forståelse, især hvis gamle relationelle sår vækkes stærkt, eller hvis de ønsker at navigere ambivalens, frygt eller jalousi i deres parforhold.
For de kvinder, der ønsker en varig transformation af deres mønstre, relationelle reaktioner og selvfølelse, strækker et forløb sig typisk over 12-20 sessioner fordelt over 3-6 måneder.
I nogle tilfælde – især når vi arbejder med traumer, tilknytning, indre dele (parts work) og kropsforankret følelsesarbejde – kan det terapeutiske arbejde fortsætte over længere tid, hvor du gradvist integrerer nye måder at være nærværende, følelsesmæssigt reguleret og tryg i kærlighed.
Det vigtigste er ikke at “få det hurtigt overstået”.
Det vigtigste er, at du bliver holdt trygt igennem din proces – også når det bliver sårbart, og gamle mønstre eller frygt vækkes.
Her guider jeg dig hele vejen, med respekt for dit tempo og din kapacitet, så du kan mærke dine behov, følelsesmæssige reaktioner og indre længsel efter kontakt – uden at skulle overtage kontrollen eller miste dig selv.
Så… skal du gå i terapi for evigt?
Nej.
Men du skal give dig selv det, du måske aldrig har fået:
Et trygt rum, hvor du kan heale gamle relationelle sår, lære at forstå dine mønstre, få adgang til dine behov gennem Desire Mapping og gradvist åbne dig for mere ro, tillid og nærhed i dit forhold.
Praktisk info
Klar til at tage næste skridt? Du er altid velkommen til at booke en indledende samtale ved at sende en mail til terapi@majbrittkristensen.dk eller en sms til 4120 0317.
Vigtigt: Del ikke personfølsomme oplysninger i første henvendelse – vi tager det hele trygt og fortroligt i samtalen.
Jeg tager ikke imod lægehenvisning, og nogle private forsikringer kan dække terapi – det er dit ansvar at undersøge.
Priser:
Indledende forsamtale (90 min) for nye klienter: 900 kr
Efterfølgende terapitimer (60 min): 1250 kr
Klippekort med 5 sessioner: 5250 kr (du sparer 1000 kr)
Jeg glæder mig til at støtte dig i din rejse mod et kærlighedsliv, hvor du kan være fuldt til stede, mærke dine behov og skabe dybere nærhed og tryghed i dit forhold.
Book din tid nu
Psykoterapi er god hjælp – find en ledig tid ved sende en mail eller send en sms til 41200317